Jump to content

Klinisk professor i kirurgi (2024-224-05923)

Vacant position

Klinisk professor i kirurgi (2024-224-05923)

En stilling som klinisk professor i kirurgi ved Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, er ledig til besættelse pr. 01.12.2024 eller snarest derefter. Stillingen forudsætter en samtidig ansættelse som overlæge ved Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

Aalborg

  • Deadline: 16.09.2024

  • Department: Klinisk Institut

  • Ref number: 2024-224-05923

Aalborg

Deadline: 16.09.2024

Department: Klinisk Institut

Ref number: 2024-224-05923

Vacant position

Klinisk professor i kirurgi (2024-224-05923)

En stilling som klinisk professor i kirurgi ved Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, er ledig til besættelse pr. 01.12.2024 eller snarest derefter. Stillingen forudsætter en samtidig ansættelse som overlæge ved Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

Aalborg

  • Deadline: 16.09.2024

  • Department: Klinisk Institut

  • Ref number: 2024-224-05923

Aalborg

Deadline: 16.09.2024

Department: Klinisk Institut

Ref number: 2024-224-05923

Job description

Klinisk Institut arbejder tæt sammen med de nordjyske hospitaler om forskning og undervisning. Hovedparten af instituttets personale har, ud over ansættelsen på instituttet, samtidig en hospitalsansættelse.

Klinisk Institut bedriver forskning inden for de kliniske specialer, som også findes på hospitalerne, og forskningen er struktureret i de samme forskningsenheder, som hospitalerne anvender. Instituttet har tilknyttet cirka 40 forskningsenheder med hvert deres lægefaglige speciale. Ud over disse forskningsenheder har instituttet tilknyttet en række andre forskningsenheder og centre. Instituttet har omkring 500 ansatte og 170 indskrevne Ph.d.-studerende. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har som ambition at være førende i Digital Health og har fokus på missionsdrevet forskning.

Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling har 62 læger, hvoraf 36 er speciallæger. Der er 54 sengepladser og et stort ambulatorium med patienter inden for alle subspecialer. Der er foretaget i alt ca. 13.000 operative indgreb samt cirka 16.000 endoskopier.

Afdelingens forskningsprofil: 
Afdelingen har en lang tradition for primært klinisk forskning. Der er igennem de sidste mange år færdiggjort 1-2 ph.d.-studerende pr. år. De senere år har forskningen primært centreret sig om biomarkører for både maligne og benigne øvre og nedre lidelser. Afdelingen indgår i adskillige nationale og internationale projekter. 

Der er stor forskningsaktivitet og den prægraduate undervisning varetages af afdelingens kliniske lektorer. Den kliniske professor har det overordnede faglige ansvar for udvikling og varetagelse af den prægraduate undervisning.  

Stillingsbeskrivelse

Til stillingen er knyttet en klinisk assistent og en halv teknisk-administrativ medarbejder.

Arbejdsopgaverne vil- udover det kliniske arbejde i afdelingen– omfatte udvikling af undervisning med et særligt fokus på medicinstudiet samt forskning og udvikling af fagområdet, herunder højt specialiserede funktioner. Ca. halvdelen af arbejdstiden anvendes til universitetsrelateret arbejde, som blandt andet består af rekruttering, hjemtag af forskningsmidler, vejledning af studerende og ph.d.-studerende, faglige bedømmelser samt deltagelse i forskningsstrategiske udvalg og fora.

Der ønskes en professor med betydelig videnskabelig produktion, erfaring med forskningsledelse, tiltrækning af funding og ph.d.-vejledning samt undervisning af medicinstuderende. Derudover forventes det, at ansøgeren har fyldestgørende kvalifikationer til at varetage undervisning.

Information vedrørende vejledninger, ansættelsesprocedure samt gældende lovgivning på området kan ses her.

Ansøgningen skal være på engelsk og indeholde følgende: 
  • En motiveret tekst, hvori begrundelser for at ansøge, kvalifikationer i forhold til stillingen samt intentioner og visioner for stillingen angives.
  • Opdateret curriculum vitae.
  • Kopier af relevante eksamensbeviser(kandidat og ph.d.) 
  • Videnskabelige kvalifikationer. Der skal vedhæftes en komplet publikationsliste med angivelse af de arbejder, ansøgerne ønsker at påberåbe sig. Ansøger må max. vedhæfte 10 af disse publikationer. 
  • Undervisningsmæssige kvalifikationer beskrevet i undervisningsportfolio. Såfremt dette ikke er medsendt skal ansøger vedlægge begrundelse herfor
  • Formidlingsmæssige kvalifikationer, herunder deltagelse i udvalg, bestyrelser, foreninger o.l. 
  • Forskningsplan der beskriver intentioner og visioner for stillingen.
  • Øvrige kvalifikationer i forhold til stillingen.
  • Referencer/anbefalinger.
  • Personlige data. 

Den samlede ansøgning inkl. bilag kan kun sendes elektronisk ved at vælge nedenstående"Ansøg" funktion.

Der anvendes shortlisting. Efter høring af bedømmelsesudvalg vil institutlederen, efter rådgivning fra formanden for bedømmelsesudvalget, udvælge de kandidater, der skal gennemgå en faglig bedømmelse. Alle ansøgere vil blive orienteret om, hvorvidt de er gået videre til bedømmelse eller ej.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Såfremt der er spørgsmål til ansøgningsproceduren, kan der rettes henvendelse til HR-Partner Sanne Vestergaard Hejlesen, e-mail est-st-hr@adm.aau.dk, tlf. 9940 3972.

Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Dekan Lars Hvilsted Rasmussen tlf. 9940 3482, Institutleder Sten Rasmussen, tlf. 2552 0462 eller lægefaglig direktør Søren Pihlkjær Hjortshøj, tlf. 9766 1302.

Stillings- og funktionsbeskrivelse ang. overlægestilling kan fås ved henvendelse til cheflæge Jan Pedersen på tlf. 9766 6317.

Wages and employment

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende ansættelsesbekendtgørelse for videnskabeligt personale ved universiteter samt gældende stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter, herunder protokollat om Visse ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale ved universiteter.

Professoratet vederlægges med et honorar på DKK 172.744,99(marts 2012-niveau) årligt.

Ansættelse som overlæge sker i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Ref number

2024-224-05923

Deadline

Apply

Employment and assessment