Studieadministrativ medarbejder, AAU, Campus København - Institut for Elektroniske Systemer
Vacant position
Studieadministrativ medarbejder, AAU, Campus København - Institut for Elektroniske Systemer
Vacant position
Studieadministrativ medarbejder, AAU, Campus København - Institut for Elektroniske Systemer
Job description
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- Planlægning af undervisning og eksamener(fx skema- og lokaleplanlægning, kontakt til censorer m.m.)
- Oprettelse og vedligeholdelse af semestersider i Moodle
- Daglig kontakt med studerende og undervisere
- Registrering af undervisningstimer for underviserne
- Håndtering af undervisnings- og eksamenstilmeldinger i STADS
- Udarbejdelse af diplomer til dimittender
Vi søger dig, der:
- Har en relevant kontorfaglig og/eller sproglig uddannelse og gerne erfaring med studieadministration
- Har flair for IT-systemer. Vi bruger bl.a. Digital Eksamen, Workzone og Office-pakken
- Kan arbejde selvstændigt men som også motiveres af at være en del af et team
- Evner at holde styr på flere opgaver og trives med, at det i perioder går stærkt
Dine personlige kvalifikationer:
-Du er udadvendt, initiativrig og serviceminded
-Du arbejder struktureret, har et godt overblik og sans for detaljen
-Du trives i et internationalt miljø
Vi tilbyder
Et spændende og udviklende job på en uddannelsesinstitution i positiv udvikling. Vi værdsætter, at du med dine både faglige og personlige kompetencer kan være med til at præge og udvikle studieadministrationen. Vi er en flok dygtige og dedikerede kollegaer, som hjælper hinanden med arbejdsopgaverne. Vores hverdag er præget af gensidig respekt for hinanden og selvfølgelig en mangfoldighed af unge mennesker. Der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage efter aftale.
Vi er en dynamisk arbejdsplads med 250 medarbejdere på instituttet. Heraf udgør administrativt personale 30 ansatte. Instituttet er organiseret i seks forskningssektioner, hvor medarbejderne i sektionerne varetager undervisnings-, forsknings- og formidlingsopgaver. De fem sektioner er placeret i Aalborg og én sektion i København. Der er tilknyttet såvel danske som internationale forskere/undervisere ved alle sektionerne, og arbejdssproget er ofte engelsk.
Her kan du læse mere om instituttet: www.es.aau.dk.
Arbejdspladsen er placeret på Frederikskaj 12, 2450 København SV.
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte teamleder Mette Billeskov på tlf. 9940 8714, mail mbi@es.aau.dk.
Samtaler forventes afholdt i uge 5
Wages and employment
Ansættelse og aflønning iht. gældende overenskomst i staten, herunder OAO-fællesoverenskomsten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.
Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket"søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.
AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Ref number
1219360
Deadline
Technical and administrative positions