STRATEGISK RÅDGIVER TIL INSTITUT FOR DATALOGI, AALBORG UNIVERSITET (vikariat)
Job description
Vi ønsker stillingen besat pr. 15. maj 2025 eller snarest derefter, og stillingen har en varighed af 12 mdr.
Stillingen er en fuldtidsstilling og hører organisatorisk til i instituttets administration, med reference til sekretariatschefen.
Som strategisk rådgiver skal du bidrage til at yde ledelsesstøtte i bred forstand.
En af dine vigtigste opgaver vil være at støtte institutlederen og institutledelsen. Der vil være et særligt fokus på strategiske indsatser og udviklingsprojekter i instituttet, ofte i samspil med fakultetet. Der vil være samarbejde med instituttets forskningsgrupper og forskere og arbejdet foregår i et tæt samspil i instituttets øvrige administration.
Dine arbejdsopgaver vil være at understøtte og rådgive institutlederen i det daglige ledelsesmæssige og strategiske arbejde og være udførende i implementering. Det kunne være:
- Støtte ifm. ledelsens møder fx mødeplanlægning og-forberedelse, dagsordner, referatskrivning, opfølgning, kommunikation, mailudkast.
- Fungere som proces- og projektleder på diverse strategiske udviklingsopgaver, særligt aktuelt er instituttets forskningsevaluering, som skal udvikles i 2025.
- Sikre høj kvalitet i forberedelse, gennemførelse og opfølgning på bl.a. AAU-strategi og instituttets rolle i strategien
- Udarbejde ordnet sagsbehandling og beslutningsoplæg på sager af ledelsesmæssig karakter som fx indstillinger, procedurer, processer, forespørgsler, m.m.
Kompetencer
Vi søger en rådgiver som bl.a. har erfaring med strategisk ledelsesstøtte og sekretariatsbetjening. Kendskab til universitetet vil være en fordel.
For at kunne løse opgaverne vil det være nødvendigt, at du:
- har en relevant akademisk kandidatuddannelse.
- kan arbejde selvstændigt og er god til at prioritere dine opgaver samtidig med at du indgår i et team og bidrager til teamets samlede ansvar.
- har en forståelse for strategier, implementering af strategiske tiltag og har organisatorisk indsigt og forståelse
- har en struktureret tilgang til dit arbejde og er i stand til at løse opgaver med kort frist, når den situation opstår.
Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i forsknings- og uddannelsesmiljøer og forstår den politiske og ledelsesmæssige kontekst, universiteterne arbejder i.
Vores arbejdssprog er engelsk og dansk, så det er nødvendigt at du taler og skriver begge sprog på professionelt niveau. Der vil blive lagt vægt på, at du har strategisk erfaring, gode samarbejdsevner samt interkulturelle færdigheder.
Der er planlagt med passende perioder for overlevering af igangværende projekter og opgaver.
Hvem er vi?
PåInstitut for Datalogi påAalborg Universitet udfører vi forskning i verdensklasse.
Vi stræber efter at være internationalt anerkendt for forskning og uddannelse på allerhøjeste niveau på udvalgte områder inden for datalogi. Vi arbejder på at løse problemer med samfundsmæssig relevans og nytte, samtidig med at vi udfører grundforskning med potentiel langsigtet effekt. Førende forskere arbejder med at løse de videnskabelige udfordringer og udvikle de løsninger, der kan bidrage til at skabe et mere bæredygtigt samfund.
Rammen for dette arbejde er fire forskningsgrupper, der i fællesskab skaber ny viden i gensidigt og forpligtende samarbejder med både interne og eksterne partnere. Vi prioriterer et tæt samarbejde med erhvervslivet baseret på anvendt forskning, der skaber reel værdi for samfundet, især inden for bæredygtig udvikling.
Administrationen understøtter instituttet og instituttets medarbejdere i alle administrative opgaver, f.eks. arbejdes der med uddannelsesplanlægning og support af uddannelse, rekruttering af studerende herunder studentertrivsel. Men også fundraising, økonomistyring og strategisk arbejde, HR, rekruttering samt personaleadministration varetages i administrationen.
Du får gode og dygtige kolleger, der sætter både faglighed i opgaveløsningen og et godt arbejdsmiljø højt. Vi har på instituttet en høj grad af frihed, hvor du har mulighed for selv at være med til at præge og planlægge dit arbejde. Vi har fleksibel arbejdstid, frihed under ansvar og gode muligheder for faglig og personlig kompetenceudvikling.
Institut for Datalogi har på nuværende tidspunkt 1100 studerende og 160 medarbejdere, heraf 150 forskere og 20 administrative medarbejdere.
Instituttet udbyder forskellige uddannelser inden for datalogi på både bachelor- og kandidatniveau, samt inden for efter- og videreuddannelse. Alle uddannelser har det til fælles, at de er opbygget omkring datalogiske fag og projekter og ofte er kombineret med indhold fra andre fagområder, såsom design og forretningsforståelse.
Vi er kendt for at uddanne kandidater med stærke kvalifikationer og har høj beskæftigelsesgrad. Vores studerende er efterspurgte samarbejdspartnere både under og efter endt uddannelse.
Kontakt og ansøgning
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Strategisk Rådgiver Stine Larsen, stinelarsen@cs.aau.dk , Institutleder Peter Axel Nielsen, pan@cs.aau.dk eller Sekretariatschef Helle Westmark, west@cs.aau.dk.
Wages and employment
Ansættelse og aflønning i h. t. overenskomst for akademikere i Staten med indplacering som AC-fuldmægtig eller Specialkonsulent. Indplacering sker på baggrund af kompetencer, erfaring og anciennitet med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Såfremt indplacering sker som AC-fuldmægtig ydes rådighedstillæg i stillingen.
Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.
Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket"søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Ref number
1219532
Deadline
Technical and administrative positions